Jeg har simpelthen alt for meget ”going on” lige nu! Men det er jo jul, så det er vel meget normalt.
Jeg vil jo gerne svare på mails fra dem derhjemme, skrive kort til dem derhjemme, være sammen med de venner jeg har herover, købe julegaver, være sammen med Laura og Gene, vaske tøj, drikke te, skype (næsten umuligt for tiden!), se julekalender, tage billeder, lave lektier og så spiller jeg jo basketball nu. Julehygge er også på min lange liste… og julebag.
Jeg vil rigtig gerne dele mine oplevelser, med jer derhjemme, men jeg når dårligt at lave et indlæg, før jeg har oplevet 8 nye ting! Jeg vil gerne vise, hvad jeg får af nissen om morgenen, spiser og hvad jeg lærer, men det er næsten umuligt i dette tempo!
Jeg prøver mig bedste. Håber mit bedste er godt nok.
I dag, har jeg været i Chicago med international club. Vi havde det super sjovt, og fik taget en masse billeder. I har fået dem uden alt for meget fjol. Chicago er en stor by (ved ikke hvorfor det kom bag på mig?). Den er charmerende, men faktisk ret beskidt - nu forstår jeg, hvorfor de siger KBH er en rigtig ren by. Der var overraskende mange hjemløse og indsamlere. Jeg er selvfølgelig lidt svag, men det gik hurtigt over, da jeg fandt ud af hvor mange der var. Vi så folk der skøjtede, var i en gammel bygning med noget kunst (meget fint), gik rundt i et Tysk julemarked, var i Macy’s og meget mere.
I morgen skal jeg på shopping med Gene og Frances. Det kan være, jeg faktisk får købt noget denne gang… JULEGAVER!?
En anden ting, jeg lige vil tilføje her til sidst. Man tror Amerikanerne går rigtig meget op i jul. Det gør butikkerne + gaderne og husene er lyst op, men man kan ikke mærke det i luften på f.eks. skolen. I DK har vi jo klippe-klister-dag, no way på min skole. Lige fra den første december, har jeg sagt glædelig jul, spurgt om folk glæder sig eller er glade pga. December. ALLE på nær to (de to jeg var sammen med i dag) har sagt nej. ”Det er jo ikke jul før om 24 dage”…. HVAD?! Jeg tror, der er noget galt med eleverne på min skole.
MEN! Jeg er i julehumør, og det er Laura & Gene også ret meget, når jeg ser dem. Jeg træner så meget, at jeg knap nok har tid til Laura og Gene, føler jeg.
Glæder mig til at fortælle jer, hvordan det går med basketball!
Glædelig jul, Caro!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar