På flyet mod New York (mellem landing) var jeg ubeskrivelig trist. Jeg havde sagt farvel til Laura og Gene, og nu var mit High School year for real over. Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle hen efter landingen, så stewardessen og alle passagerene omkring mig, forklarede og beskrev, hvor jeg skulle gå hen. Jeg fandt hurtigt security og tænkte "nej, hvor det køre det her. Jeg skal nok nå det". MEN efter det gik det kun ned af bakke, de få mennekser jeg kunne finde, som ville hjælpe, sendte mig rundt i cirkler. Jeg ringede til Gene, som prøvede at hjælpe så meget han nu kunne. Jeg endte med at stille mig op midt i det hele og græde. Igen spurgte om de kunne hjæpe, udover en mand, der lod mig ringe til DK.... Jeg ringede til min far og vi besluttede at jeg måtte spise lidt og senere finde et hotel.
Derfor sidder jeg nu på et lækkert hotelværelse, hvor jeg har sovet, og om en time skal jeg over og overtale mig til en flybillet.
Jeg håber på kun at være forsinket en enkel dag, og næste indlæg er skrevet fra Danmark.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar