Der er så VILDT meget, jeg kan fortælle om, selvom der kun er gået 2 dage. Jeg tog afsted kl 5.30 mod Kastrup - efter jeg havde fået boller og smoothie (lavet af min dejlige søster) til morgenmad - og kl 7.55 skulle vi flyve til London, fra London til Chicago (8 timer) og så til Milwaukee. Alt gik super, og jeg var slet ikke træt, da vi kom til Chicago - tvært imod. Chicago har en kæmpe lufthavn, med alt for mange mennesker og et underligt system (med toge og en perron, fyldt med mennesker, der vil ind og ud samme vej) og da vi så skulle finde vores gates selv, gik det faktisk rigtig godt. Indtil jeg fik af vide, at jeg var det forkerte sted, for flyet var blevet flyttet. Og da det var 20 min siden flyet skulle være fløjet, gik jeg LIIDT i panik... Jeg løb til en anden forkert gate og så den rigtige, hvor jeg ventede 3 min og så åbnede de. Det mindste fly jeg nogen sinde har fløjet med!!! 2 sæder i den ene side, 1 i den anden, og ikke plads til baggage over sæderne. Vi ventede 70 min på at komme i luften, men det var det værd. Har aldrig prøvet noget lignende. Vi fløj op og ned og sidelæns - dog ikke på hovedet. På et tidspunkt var jeg bange for, vi ville flyve ned i vandet.... + flyet hoppede (ved ikke hvordan man ellers kan sige det) og da vi skulle have hjulene ud, rystede hele flyet...
Solen var ved at gå ned, så den var helt orange/rød, og gjorde alle skyerne omkring lyserøde. Har aldrig set skyerne på den måde. Af og til var der huller ned til jorden, der var helt mørk, så kiggede man lidt op og så var der candyfloss-land :) Mine evner som "skribent" kan slet ikke beskrive den flyvetur, men det var bare SÅ fantasitisk!
Da jeg ankom stod Laura og Gene med skilt, matchende bluser og en bamse hvor der stod Horlick High School på! Vi kørte (i deres STORE bil) hjemad, men stoppede og spiste på vejen. Da vi kom hjem var der flere gaver; blade, tæppe, BROWNIES, hyggesokker, stikkers, en notesbog, Jelly beans og nogle andre kager, jeg ikke kan huske navnet på (+ der lå ting rundt på værelset) :) Så fik de deres T-shirts, det virkede som om de blev glade for dem.
Det var hårdt om aftenen.... og i morges da jeg vågnede, men nu går det godt. Det hjalp at få en rundvisning og få pakket lidt ud.
Spiste frokost/morgenmad med Gene et eller andet sted, og vi så Transformers 2, for lidt siden. Laura er på arbejde, men kommer hjem om lidt, så skal vi ud og handle til de næste 2 uger (det kunne mine forældre nok godt lære noget af)
Tja kunne nok godt blive ved, men ville nok løbe tør for nye ord :D
Kys til jer hjemme i DK :*
XOXO Caro :)
P.s. der er 3 billeder jeg ikke kan få ind :/
Hej Caroline
SvarSletVi er glade for at du er kommet godt frem :) far og jeg har læst dit indlæg sammen og lo begge over din lille fortælling! i vores øjne fejler din evne som skribent intet - det var som var du her i egen person <3
Love you always
hehe tak :)
SvarSletKys kys <3